Ideen til at fotografere mine børns tegninger opstod, da jeg tog mig selv i at smide en af de mange børnetegninger, vi bliver bombarderet med, i skraldespanden.
Den havde ligget på køkkenbordet et godt stykke tid, arkivskabet med børnetegninger var allerede fyldt til bristepunktet, ja, så må jeg jo indrømme at denne tegning for en kort stund lå og kiggede i skraldespanden.
Inspirationen
For at lette min dårlige samvittighed, blev tegningen fisket op af skraldespanden igen, og jeg besluttede mig for at tage et billede af den, før den blev smidt ud igen.
Til min store overraskelse, og til trods for meget ringe lysforhold ved køkkenbordet, blev resultatet rigtig godt. Så jeg fik hentet resten af alle ungernes børnetegninger i løbet af få minutter, og jeg begyndte at fotografere tegningerne med min iPhone.
Et gammelt hjerte af ler gjorde sig også forbavsende godt på billede.
(Se billedet med det røde hjerte)




Et øjebliksbillede fra børnenes liv
I processen gik det op for mig, at børnetegninger er øjebliksbilleder fra børnenes liv, præcis som hvis tegningerne var taget med et kamera.
Deres tegninger afspejlede deres store øjeblikke: da en ny lillebror kom til verden, en dejlig sommerdag, den dag de så kyllinger komme ud af æggene…
Børnenes tegninger fortjente helt klart deres egen og unikke fotobog – ligesom alle vores andre familiebilleder.
Her kan du se, hvordan min bog kom til at se ud:




Sådan gjorde jeg
- Jeg brugte min iPhone til at fotografere alle børnetegningerne med. Jeg brugte køkkenbordet som baggrund og det kunstige lys.
Tip: Du kan gå udenfor og tage billederne i dagslys, det giver et endnu bedre resultat. - Efterfølgende overførte jeg billederne af fra min iPhone til min computer
- Så uploadede jeg billederne til Foto.dk
- Valgte en kvadratisk fotobog
- Valgte de ønskede billeder til bogen ud fra de billeder, jeg havde overført (Så bliver de nemlig automatisk indsat i bogen)
- Til sidst tilføjede jeg tekstbokse på de enkelte billeder og skrev navnet på det barn, som havde lavet tegningen.
- Flyttede lidt på billederne i rammernes, så jeg fik essensen med i hvert billede.
Dine børnetegninger på det store lærred
Der findes mange produkter, som gør sig helt fantastisk med dine børns tegninger, og som ikke kræver så mange billeder som en fotobog. Du kan foreksempel lave en musemåtte, krus, puslespil eller en kalender med et eller flere billeder på.