Når du planlægger at lave en fotoplakat

I denne artikel har vi samlet vores bedste råd om at lave en fotoplakat.

Først skal du overveje, om du vil lave en collage eller ét stort billede.

Collagen har den fordel, at du kan samle flere forskellige stemninger på én plakat. Det kan være de mange ansigtsudtryk dit barn har. Det kan være dit kæledyr i spring, i bad, i sele, i fart, i søvn og som lille. Eller du kan samle de bedste billeder af hele flokken af børnebørn.

Hvis du vælger en collage, vil vi anbefale dig, at du bruger det samme kamera til alle billederne.

Et stort billede giver et mere enkelt udtryk. Storesøster der stolt viser lillesøster frem, springrytteren der kæmper sig over en forhindring eller et view fra familiens road trip gennem Grand Canyon.

Krav til kamera

Hvis du vælger, at du vil lave en kæmpe plakat med ét stort billede, er det en god idé at se dit kameraudstyr godt igennem. Et nyere spejlrefleks digitalkamera, som er indstillet rigtigt og med rigtig godt lys, kan sagtens bruges til at tage rigtig gode fotografier til kæmpe plakater med.

I skemaet her kan du se hvor mange megapixel, vi anbefaler, dit billede bør have til de enkelte plakatstørrelser.
Som du kan se, kan du godt bruge din iPhone til de små plakater. Men til gengæld skal du være mere opmærksom, hvis du gerne vil lave en af de helt store plakater.
Mål (bredde x højde) Betegnelse Min. megapixel
21 x 30 cm A4 1 MP
30 x 42 cm A3 2 MP
42 x 60 cm A2 4 MP
50 x 70 cm B2 5,5 MP
60 x 84 cm A1 7,8 MP
70 x 100 cm B1 11 MP
84 x 120 cm A0 15,5 MP
100 x 141 cm B0 22 MP

Du kan vælge at få taget dine billeder hos en professionel fotograf. Du skal huske at sige, at billederne er til en plakat, så fotografen kan tage hensyn til det. Hos fotografen kan du være sikker på, at lyssætningen er i orden, og kameraudstyret er helt i top.

Dekorationer

Inde i vores designer har du et hav af dekorationsmuligheder. Vi har lagt en række cliparts derind, som du kan lade sig inspirere af. Du kan sætte rammer på dine billeder i en collage, finde en smuk blomst som passer til dit billede eller lave udtoninger på dine billeder.

Du kan frit prøve de forskellige cliparts på dit billede i designeren. Hvis du tilføjer et element, som du alligevel ikke bryder dig om, kan du altid fjerne det igen.

Afsluttende kommentar

Når du arbejder med billeder i stor format, som på en plakat, er noget af det vigtigste lyset. Vi anbefaler, at du bruger billeder, der er taget udenfor, fordi de har den bedste belysning. Eller billeder der er taget i dagslys og med en god lyssætning på.

Vi håber, du er blevet inspireret til din næste plakat.

God fornøjelse på Foto.dk.

Inspiration: Hvad kan du bruge en plakat til

En plakat er ikke, hvad den har været!

Du kan nu lave din helt egen personlige plakat med oplevelser fra dit eget liv.

Førhen var det andre, der designede vores plakater. Den kunne for eksempel være med en solnedgang over havet, en idolplakat eller en rockerbaby på en stor harley.

Men solnedgangen på plakaten havde vi aldrig været i nærheden af. Idolplakaten var den, der var med i et tilfældigt blad, og babyen på Harleyen havde vi aldrig mødt.

Sådan er det ikke længere – du kan nu lave din helt egen personlige plakat med oplevelser fra dit eget liv

En plakat fra din rejse

Har du været en tur på safari og taget et fantastisk billede af en løve? Eller betalte du spidsen af et jetjager for at overnatte på etage nr. 40 med udsigt over storbyen og drømmer om at bevare mindet derfra?

Plakaten er ikke længere bare til pynt på din væg. Det er et kært minde om fantastiske oplevelser og oplæg til en snak med vennerne om jeres tur.

Din særligt udvalgte idolplakat

Internettet er fyldt med fantastiske billeder, som du frit kan bruge til at lave plakater af – så længe den hænger i et privat hjem. Om du er til Justin Bieber, Messi eller André Rieu, så er mulighederne mange.

Du kan for eksempel søge på google under billeder – husk at indstille størrelsen til “store” under søgeværktøjer i google.

På den måde kan du lave den idolplakat, du drømmer om.

Børnebilleder

Det kræver særlige pædagogiske evner at få børn til at se bare nogenlunde almindelige ud, når der skal tages billeder. Du kan derfor med fordel stille dit digitale kamera frem på hylden, så det er klar til at tage dit drømme billedet af dit barnebarn, der har spist sig halvt igennem jordbærbedet.

Eller du kan fange datterens flikflak henover stuegulvet, og sønnike der har fundet den højeste gren i klatretræet – kun for at drille mor.

Mulighederne er mange, og hverdagen er et skønt sted for inspiration til drømmeplakaten:

Lidt inspiration

  • Du kan lave en plakat med sommerens konfirmand.
  • Du kan lave en collage til bedsteforældrerne med hele flokken af børnebørn.
  • Dyr er ofte et rigtig godt motiv til en plakat, og børnene elsker at have en plakat på deres værelser med deres eget kæledyr.
  • Du kan også vælge at lave bordplanen til sommerens fest som en plakat.

Billedernes kvalitet

Lærredet er mere tilgiveligt overfor fejl på billedet.

Hvis du har et nyere digitalkamera hjemme, er billedkvaliteten så god, at du i mange tilfælde sagtens kan bruge dine egne billeder til plakater. Din iPhone tager fine billeder til de fleste andre fotoprodukter, men plakaterne kræver lidt ekstra af dine billeder.

Inden du får dit billede trykt som en plakat, er det en rigtig god idé at tage dit billede ind på din computer og zoome meget ind på det. Hvis billedet bliver uskarpt på computeren, bliver det uskarpt på plakaten.

Hvis du er særligt glad for dit billede, selvom det er uskarpt, kan vi anbefale, at du trykker det på et bomuldslærred med UV filter. På grund af strukturen i lærredet ses uskarphederne ikke så tydeligt.

God fornøjelse med at lave din helt egen personlige plakat.