Inspiration: Hvad kan du bruge en plakat til

En plakat er ikke, hvad den har været!

Du kan nu lave din helt egen personlige plakat med oplevelser fra dit eget liv.

Førhen var det andre, der designede vores plakater. Den kunne for eksempel være med en solnedgang over havet, en idolplakat eller en rockerbaby på en stor harley.

Men solnedgangen på plakaten havde vi aldrig været i nærheden af. Idolplakaten var den, der var med i et tilfældigt blad, og babyen på Harleyen havde vi aldrig mødt.

Sådan er det ikke længere - du kan nu lave din helt egen personlige plakat med oplevelser fra dit eget liv

En plakat fra din rejse
Har du været en tur på safari og taget et fantastisk billede af en løve? Eller betalte du spidsen af et jetjager for at overnatte på etage nr. 40 med udsigt over storbyen og drømmer om at bevare mindet derfra?

Plakaten er ikke længere bare til pynt på din væg. Det er et kært minde om fantastiske oplevelser og oplæg til en snak med vennerne om jeres tur.

 

Din særligt udvalgte idolplakat

Internettet er fyldt med fantastiske billeder, som du frit kan bruge til at lave plakater af - så længe den hænger i et privat hjem. Om du er til Justin Bieber, Messi eller André Rieu, så er mulighederne mange.

Du kan for eksempel søge på google under billeder - husk at indstille størrelsen til “store” under søgeværktøjer i google.

På den måde kan du lave den idolplakat, du drømmer om.

 

Børnebilleder

Det kræver særlige pædagogiske evner at få børn til at se bare nogenlunde almindelige ud, når der skal tages billeder. Du kan derfor med fordel stille dit digitale kamera frem på hylden, så det er klar til at tage dit drømme billedet af dit barnebarn, der har spist sig halvt igennem jordbærbedet.

Eller du kan fange datterens flikflak henover stuegulvet, og sønnike der har fundet den højeste gren i klatretræet - kun for at drille mor.

 

Mulighederne er mange, og hverdagen er et skønt sted for inspiration til drømmeplakaten:

Lidt inspiration

  • Du kan lave en plakat med sommerens konfirmand.
  • Du kan lave en collage til bedsteforældrerne med hele flokken af børnebørn.
  • Dyr er ofte et rigtig godt motiv til en plakat, og børnene elsker at have en plakat på deres værelser med deres eget kæledyr.
  • Du kan også vælge at lave bordplanen til sommerens fest som en plakat.

Billedernes kvalitet

Lærredet er mere tilgiveligt overfor fejl på billedet.

Hvis du har et nyere digitalkamera hjemme, er billedkvaliteten så god, at du i mange tilfælde sagtens kan bruge dine egne billeder til plakater. Din iPhone tager fine billeder til de fleste andre fotoprodukter, men plakaterne kræver lidt ekstra af dine billeder.

Inden du får dit billede trykt som en plakat, er det en rigtig god idé at tage dit billede ind på din computer og zoome meget ind på det. Hvis billedet bliver uskarpt på computeren, bliver det uskarpt på plakaten.

Hvis du er særligt glad for dit billede, selvom det er uskarpt, kan vi anbefale, at du trykker det på et bomuldslærred med UV filter. På grund af strukturen i lærredet ses uskarphederne ikke så tydeligt.

 

God fornøjelse med at lave din helt egen personlige plakat.