Inspiration: Fotolærred

I denne artikel kan du blive inspireret til dit kommende fotolærred. Du finder et par gode fif og derefter ideer til, hvad du kan lave af motiver til dit lærred.

Et lærred er en skøn måde at bevare gode minder og lade dem blive en del af hverdagen. Strukturen i lærredet giver dine billeder liv og dybde.

Billedernes kvalitet

Du skal være opmærksom på, at dine billeder skal være i god kvalitet, når du vil bruge dem på et lærred, fordi billederne bliver forstørret meget i forhold til en almindelig billedfremkaldelse.

Her får du tre elementer af kvalitet, du skal være opmærksom på, når du tager billeder til et stort lærred.

  • Antal af megapixel: Pixel er de små firkanter som dit billede er lavet af. Grunden til, at der står mega foran, er fordi billeder i dag består af rigtig mange pixel og mega betyder en million.
    Så i stedet for at sige, at billedet består af 17 millioner pixel, så siger man 17 megapixel.
    Hvis dit billede består af for få pixel, så bliver dit billede trukket ud - det bliver pixeleret. Det betyder, at du kan se de firkanter, som dit billede består af.
  • Lyssætning: Det er vigtigt, at der er nok lys på dit billede. Du kan enten tage billedet udenfor, eller du kan sørge for, at der er nok lys, når du tager billedet.
    Det er lyset, der giver detaljerne i dine billeder.
  • Skarphed: Selvom billedet har masser af megapixel at arbejde med, og lyset er perfekt, kan dit billede sagtens være uskarpt.
    Du kan med fordel tage dit billede ind på din computer og zoome godt ind på det. På den måde kan du se de enkelte detaljer i dit billede og se, om de kan blæst op på et lærred.

Inspiration

Her får du en række ideer til, hvad du kan sætte på dit fotolærred:

  • Du kan lave et lærred med et billede af din have i fuld flor om sommeren. På den måde kan du trække sommerens glæder ud over hele året.
  • Et lærred med et billede af hjemmets seneste familiemedlem, hvor der står navn, fødselsdato, tidspunkt og vægt.
Billede med baby
  • En collage med de bedste billeder af børnene, så du ikke behøver at få hele banden til at smile på samme tid.
  • Udsigten fra den seneste rejse om på den anden side af kloden.
  • Bryllupsbillede.
  • En collage med flere små lærreder.
IMG_00881

Vi håber, du er blevet inspireret til dit næste fotolærred.

God fornøjelse på Foto.dk