Google Foto App

Google Fotos: Hurtig og nem redigering af dine billeder

Kender du Google Fotos? Hvis ikke, giver vi dig her et lille overblik over hvad du kan opnå med Googles fotoapp , så dine billeder sidder lige i skabet, når du indsætter dem i en fotobog eller på en vægdekoration.

Google Fotos har et overskueligt layout og lader dig hurtigt og nemt organisere dine fotos og videoer. Du får et godt overblik ved to-finger zoom hvor du ved et svirp kan zoome ind og ud fra dags-, måneds- eller årsvisning.

Fototjenesten er en intelligent app, der automatisk scanner og indekserer dine fotos indhold. Hvis jeg eksempelvis søger på “Strand” viser appen mig de forskellige strandbilleder jeg har taget. Derudover har appen også markeret strandens lokation og de personer der er på billederne. Det gør det hurtigt og nemt at finde et bestemt billede fra ferien i Italien eller at finde billederne med familiens hund.

Udover organiseringsmulighederne rummer Google Fotos også gode og nemme redigeringsmuligheder.

Herunder ses et eksempel på en billedredigering:

1. Originalbilledet er et feriebillede fra Tyskland. Jeg vil gerne fokusere på broen og starter derfor med at beskære billedet via det lille beskærings-ikon nederst til højre.

2. Det originale feriebillede

2. Efter beskæringen af billedet bruger jeg appens autofunktion. Det er en hurtig og nem måde at justere billedets lyssætning, farvemætning mv. på. For at styrke udtrykket endnu mere, justerer jeg også lidt på lys og farve.

2. Autofunktion

3. Pop-funktionen fremhæver billedets detaljer, og ligesom med de andre funktioner kan jeg vælge hvor meget detaljerne skal fremhæves ved at flytte den vandrette markør.

3. Pop-funktionen

4. Her ses det færdigredigerede billede. Jeg tillader Google at gemme mine ændringer, hvorefter de automatisk bliver synkroniseret med min fotostream på telefonen. Jeg kan nu uploade det redigerede billede direkte til Foto.dk.

4. Færdigredigeret

Foruden disse redigeringsfunktioner som du kan arbejde med manuelt, tilbyder Google Fotos også en indbygget “assistent”, som udvælger de bedste af dine billeder og laver eksempler på collager, animationer eller små kortfilm med musik ud fra dine billeder og videoer.

Google Fotos giver dig gratis og ubegrænset lagring af dine billeder, uanset hvor mange billeder du har, og laver samtidig automatisk backup af alle de billeder du har liggende på din mobiltelefon.

Google Fotos blev lanceret i foråret 2015 og kan fås som app til både Android og iPhone.

God fornøjelse med dine billeder på Foto.dk.