Inspiration: Konfirmation

Fejringen af de unge konfirmander er et af forårets helt store højdepunkter. I denne artikel har vi samlet lidt inspiration, fra forberedelse af festen til gaveidéer og de efterfølgende takkekort.

Forberedelser til den store dag

Allerede i starten af det nye år begynder forberedelserne til konfirmationen. Det kan være en god idé at gøre sig nogle tanker om hvilket tema festen skal have. På den måde kan du lave invitationer, bordkort, menukort og takkekort i samme stil og dermed skabe en rød tråd.

Som noget af det allerførste skal der laves invitationer til festen, så gæsterne kan sætte kryds i deres kalender i god tid. På Foto.dk finder du mange forskellige formater og korttyper og du kan designe invitationerne ud fra et af vores mange professionelle designs eller vælge et mere simpelt layout. Du indsætter selv billeder og tekst i kortet, og vi har en stor samling af cliparts du kan bruge.

Indbydelse til min konfirmation

Vores bestilles i sæt á 10 stk inklusiv flotte kuverter. Hvis du bestiller via vores mobil app eller fotoprogram, kan du også vælge at designe hvert kort enkeltvis. Du kan gøre invitationerne endnu mere festlige ved at vælge farvede kuverter.

Når invitationerne er klar, er næste skridt at designe bordkort og menukort til festlighederne. Vores bordkort bliver trykt på lamineret karton og giver et professionelt look, mens vores menukort skaber store forventninger til festmåltidet og er med til at skabe rammerne for begivenheden.

Bordkort og menu

Gaveidéer

Konfirmationen er en milepæl i den unges liv og det kræver personlige gaver. En fotobog over konfirmandens liv er en populær gave, der samler mange fælles minder og understreger at konfirmanden er på vej ind i voksenlivet.

Fotobøger med konfirmandernes liv

Et fotolærred med billeder fra store oplevelser eller fritidsinteresser er også en god gave, der bringer glæde hver dag. Et fotolærred giver en eksklusiv effekt og lærredet bevarer den høje farveægthed år for år.

Billeder fra festen

Sørg for at få taget en masse gode billeder i løbet af hele dagen. Nogle vælger at hyre en professionel fotograf til portrætfotos, mens andre sørger for at gæsterne løbende tager billeder af konfirmanden og de øvrige festligheder.

Foto af konfirmanden

Når billederne er i hus, vælger de fleste at lave en fotobog til minde om den store dag. Mange får også de bedste billeder lavet som et vægophæng, fx. på et fotolærred eller som galleri-tryk.

Husk at sende takkekort ud til alle gæster og andre der har været forbi med en gave til konfirmanden. Brug et eller flere gode billeder af konfirmanden og design takkekortene i samme stil som indbydelser, menukort og bordkort.

God fest og god fornøjelse på Foto.dk