Inspiration: Konfirmation

Fejringen af de unge konfirmander er et af forårets helt store højdepunkter. I denne artikel har vi samlet lidt inspiration, fra forberedelse af festen til gaveidéer og de efterfølgende takkekort.

Forberedelser til den store dag

Allerede i starten af det nye år begynder forberedelserne til konfirmationen. Det kan være en god idé at gøre sig nogle tanker om hvilket tema festen skal have. På den måde kan du lave invitationer, bordkort, menukort og takkekort i samme stil og dermed skabe en rød tråd.

Som noget af det allerførste skal der laves invitationer til festen, så gæsterne kan sætte kryds i deres kalender i god tid. På Foto.dk finder du mange forskellige formater og korttyper og du kan designe invitationerne ud fra et af vores mange professionelle designs eller vælge et mere simpelt layout. Du indsætter selv billeder og tekst i kortet, og vi har en stor samling af cliparts du kan bruge.

Bildschirmfoto 2014-12-09 um 12.05

Vores bestilles i sæt á 10 stk inklusiv flotte kuverter. Hvis du bestiller via vores gratis bestillingssoftware, kan du også vælge at designe hvert kort enkeltvis. Du kan gøre invitationerne endnu mere festlige ved at vælge farvede kuverter.

Når invitationerne er klar, er næste skridt at designe bordkort og menukort til festlighederne. Vores bordkort bliver trykt på lamineret karton og giver et professionelt look, mens vores menukort skaber store forventninger til festmåltidet og er med til at skabe rammerne for begivenheden.

Ebene 992

Gaveidéer

Konfirmationen er en milepæl i den unges liv og det kræver personlige gaver. En fotobog over konfirmandens liv er en populær gave, der samler mange fælles minder og understreger at konfirmanden er på vej ind i voksenlivet.

konfirmation_dk

Et fotolærred med billeder fra store oplevelser eller fritidsinteresser er også en god gave, der bringer glæde hver dag. Et fotolærred giver en eksklusiv effekt og lærredet bevarer den høje farveægthed år for år.

Billeder fra festen

Sørg for at få taget en masse gode billeder i løbet af hele dagen. Nogle vælger at hyre en professionel fotograf til portrætfotos, mens andre sørger for at gæsterne løbende tager billeder af konfirmanden og de øvrige festligheder.

Når billederne er i hus, vælger de fleste at lave en fotobog til minde om den store dag. Mange får også de bedste billeder lavet som et vægophæng, fx. på et fotolærred eller som galleri-tryk.

Husk at sende takkekort ud til alle gæster og andre der har været forbi med en gave til konfirmanden. Brug et eller flere gode billeder af konfirmanden og design takkekortene i samme stil som indbydelser, menukort og bordkort.

God fest og god fornøjelse på Foto.dk.

Inspiration: Årbog 2015

I Danmark tager vi mange billeder. Vi tager billeder af små og store begivenheder i løbet af året, og vi deler dem gerne med andre på fx. Instagram og Facebook. Men hvad sker der med alle de gode billeder du tager?

En personlig årbog er en god måde at samle årets billeder i en fysisk bog, som du kan kigge i igen og igen. Fotobogen og de tilhørende fortællinger kan du dele med venner og familie og dermed får billederne og minderne den opmærksomhed de fortjener.

Overvejelser inden du starter fotobogen

Inden du går i gang med at designe din årbog er der en række valg du kan fordel kan overveje:

  • Hvilke billeder skal med i årbogen?

print

Vi anbefaler normalt at man bruger billeder fra det samme kamera. Det giver et ensartet look igennem hele bogen. I en årbog kan det dog være mere vigtigt at få alle stemninger og oplevelser med, så mange vælger at bruge billeder både fra deres kamera og telefon i årbogen. Du kan også vælge at scanne andre dokumenter ind i din fotobog, fx. en tale fra en fest eller din vandrejournal.

  • Hvordan skal årbogen bygges op?

Det kan give en fin effekt at dele bogen op i fx. årstider. For hver årstid kan du lave en forside, med en kort tekst om jeres oplevelser, fødselsdage og ferier sammen. Du kan også vælge at lade billederne tale for sig selv, og blot sætte dem ind i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

aarstider

  • Hvilken stil skal min årbog have?

Paris_dk

Inden du begynder at lave din årbog, skal du også tage stilling til hvilken stil årbogen skal have. Skal den være i et simpelt klassisk design med sort eller hvid baggrund, eller skal der være mere spræl på med farver, mønstre og cliparts? På Foto.dk har vi et væld af muligheder og kun fantasien sætter grænsen.

Start en god tradition

Gør det til en tradition at lave en årbog hvert år. På den måde samles hele familiens fælles oplevelser i værdifulde fotobøger, der kan tages frem igen og igen. Hvis du downloader vores gratis bestillingssoftware, kan du starte din årbog allerede i januar, og løbende opdatere fotobogen med billeder og små tekster i løbet af året.

familie

God fornøjelse med din årbog på Foto.dk

Inspiration: Fotokalender 2016

Hos Foto.dk har vi et stort udvalg af fotokalendere i høj kvalitet. Du finder alt lige fra de klassiske vægkalendere til store planlægningskalendere og studiekalendere. Op til jul finder du også et lille udvalg af lækre chokoladejulekalendere.

I det følgende giver vi dig et lille overblik over vores mest populære kalendere. Du personliggør din kalender med et valgfrit design og dine egne billeder og du kan frit vælge kalenderens startmåned.

  • Vægkalender

Vægkalenderen er en populær klassiker der fås i A4, A2 og A3 format. Afhængig af det enkelte format, kan du vælge om kalenderen skal indeholde helligdage og du indsætter selv tekster og billeder i kalenderen. På den måde bliver din kalender helt personlig med familiens fødselsdage og andre mærkedage.

vaegkalender

Vores vægkalendere fås med følgende papirtyper:

    Standardpapir

    Højglanspapir

   Fotopapir

  • Familiekalender

famkalEn familiekalender gør det nemt at holde styr på hele familiens aktiviteter. Hvert familiemedlem får sin egen kolonne i kalenderen, så I hurtigt har et overblik over månedens aftaler. Familiekalenderen fås i A3 og A4 format og i vores designer finder du et væld af forskellige layouts og designskabeloner.

  • Studiekalender

studiekalLader du en studiekalender hjælpe dig med at holde styr på alle dine aftaler? Du kan nu lave din helt egen studiekalender med dine bedste billeder. Studiekalenderen holdes sammen af en sølvgrå spiralryg og indeholder 128 sider, heraf 28 individuelt redigerbare sider. Studiekalenderen laves i A5-format og er nem at tage med på farten.

 

  • Familieugeplan på akrylglas

FamilieAkrylHæng familiens vigtigste aftaler op på væggen med en flot familieugeplan på akrylglas. Vælg et billede til hvert familiemedlem, og bestem selv hvor meget plads du vil have til dine aftaler. Ugeplanens overflade er lavet af  4 mm akrylglas, der nemt kan tørres af og det direkte tryk på akrylglasset giver dig den bedste farvekvalitet.

Tip: Vælg en gennemsigtig ugeplan, hvis din væg er farverig, på den måde får du en helt særlig effekt. Vores vægbeslag sørger for at ugeplanen bliver monteret helt stabilt.

Dette er kun et lille udpluk af vores mange kalendertyper. Se også vores bordkalendere, årskalender og meget andet på Foto.dk.

Fotografering af børn

Guide: Fotografering af børn

I denne artikel har vi samlet en række tips og gode råd til hvordan du tager gode billeder af børn. Børn er skønne fordi de er spontane og fulde af energi, men det kan være en udfordring at få et pletskud i kassen – især hvis du skal fotografere en hel flok.

Herunder får du vores 5 bedste råd til fotografering af børn:


1. Gør det til en leg

Det skal være sjovt! Ellers gider barnet ikke være med en anden gang. Få en hjælper til at lave skøre ansigter og små vittigheder hvis barnet skal smile eller grine naturligt. Så kan du koncentrere dig om at fange det rigtige øjeblik.


2. Fang barnets opmærksomhed med en opgave

Giv barnet en opgave, så du fanger dets opmærksomhed i mere end 3 sekunder. Opgaven kan være at vande havens blomsterbed, at lege i sandkassen eller at bygge et tårn i Lego. På den måde får dine billeder mere liv og varme, end hvis barnet sidder stille og kigger ind i kameraet.


3. Brug det naturlige lys

De bedste billeder får du udendørs i naturligt lys. Et let overskyet vejr giver et dejligt blødt lys som er perfekt til eksempelvis portrætfotografering. Hvis solen skinner får du det bedste lys om morgenen eller sidst på dagen.


4. Leg med perspektivet

Prøv dig frem med at fotografere fra forskellige vinkler. Tag billederne lidt ovenfra hvor barnet kigger op på dig, eller læg dig ned på græsplænen og fang hele børneflokkens ansigter ind over dig. Det giver en sjov effekt og en flot blå himmel som baggrund. Ved mere traditionelle billeder så husk at gå ned i barnets øjenhøjde.


5. Tag MANGE billeder

Det er nemt at slette dem igen, så der er ingen grund til ikke at tage mange billeder. Vend og drej kameraet og tag billeder i forskellige vinkler.  Det er vigtigt at du får taget så mange billeder at du med lethed kan sortere de dårlige billeder fra og stadig have masser af pletskud tilbage.

Når pletskuddet er i kassen kan du overveje at trykke det på et flot fotolærred eller samle hele foto-shootet i en Cewe Fotobog.

God fornøjelse på Foto.dk.

Google Foto App

Google Fotos: Hurtig og nem redigering af dine billeder

Kender du Google Fotos? Hvis ikke, giver vi dig her et lille overblik over hvad du kan opnå med Googles fotoapp , så dine billeder sidder lige i skabet, når du indsætter dem i en fotobog eller på en vægdekoration.

Google Fotos har et overskueligt layout og lader dig hurtigt og nemt organisere dine fotos og videoer. Du får et godt overblik ved to-finger zoom hvor du ved et svirp kan zoome ind og ud fra dags-, måneds- eller årsvisning.

Fototjenesten er en intelligent app, der automatisk scanner og indekserer dine fotos indhold. Hvis jeg eksempelvis søger på “Strand” viser appen mig de forskellige strandbilleder jeg har taget. Derudover har appen også markeret strandens lokation og de personer der er på billederne. Det gør det hurtigt og nemt at finde et bestemt billede fra ferien i Italien eller at finde billederne med familiens hund.

Udover organiseringsmulighederne rummer Google Fotos også gode og nemme redigeringsmuligheder.

Herunder ses et eksempel på en billedredigering:

1. Originalbilledet er et feriebillede fra Tyskland. Jeg vil gerne fokusere på broen og starter derfor med at beskære billedet via det lille beskærings-ikon nederst til højre.

2. Det originale feriebillede

2. Efter beskæringen af billedet bruger jeg appens autofunktion. Det er en hurtig og nem måde at justere billedets lyssætning, farvemætning mv. på. For at styrke udtrykket endnu mere, justerer jeg også lidt på lys og farve.

2. Autofunktion

3. Pop-funktionen fremhæver billedets detaljer, og ligesom med de andre funktioner kan jeg vælge hvor meget detaljerne skal fremhæves ved at flytte den vandrette markør.

3. Pop-funktionen

4. Her ses det færdigredigerede billede. Jeg tillader Google at gemme mine ændringer, hvorefter de automatisk bliver synkroniseret med min fotostream på telefonen. Jeg kan nu uploade det redigerede billede direkte til Foto.dk.

4. Færdigredigeret

Foruden disse redigeringsfunktioner som du kan arbejde med manuelt, tilbyder Google Fotos også en indbygget “assistent”, som udvælger de bedste af dine billeder og laver eksempler på collager, animationer eller små kortfilm med musik ud fra dine billeder og videoer.

Google Fotos giver dig gratis og ubegrænset lagring af dine billeder, uanset hvor mange billeder du har, og laver samtidig automatisk backup af alle de billeder du har liggende på din mobiltelefon.

Google Fotos blev lanceret i foråret 2015 og kan fås som app til både Android og iPhone.

God fornøjelse med dine billeder på Foto.dk.

Fotografering af heste - rød vallak

Inspiration: Fotografering af heste

Vi har i denne artikel samlet en række tips og gode råd til fotografering af heste. For at få de flotteste billeder, kan du med fordel sørge for at hesten er vasket og soigneret inden du går i gang med kameraet. Fremkald de bedste billeder på en plakat eller opnå en flot effekt på akryl-glas.

Opstillede billeder

Ved opstillede billeder skal du sørge for, at hesten ser vågen ud med fremadrettede ører og et glimt i øjet. Det kan du eksempelvis gøre ved at rasle med noget plastic foran hesten, så du fanger hestens opmærksomhed og får den ønskede vinkel på billedet.

Hvis du tager billeder af hesten i fuld figur, bør du få hesten til at stå korrekt på benene, så den virker afbalanceret og viser sig fra sin bedste side.

Tips til hestefotografering - opstillet billede

Billeder ude

Lyst, men overskyet, vejr giver som regel de bedste forudsætninger for at tage gode billeder ude. Det giver en mere blød helhed i billedet, og du undgår overbelysning og hårde skygger i billedet.

I skarp sol kan du dog også opnå flotte effekter i form af bla. skinnende pels.

Hvide heste og pintoer er svære at fotografere i skarp sol, da de den hvide pels hurtigt brænder ud og bliver overbelyst.

Hvis du er lidt mere øvet, kan du få nogle flotte effekter ud af at fotografere hesten i modlys, så solens stråler tegner kanten rundt om hesten.

Hvide heste og pintoer er svære at fotografere i skarp sol, da de den hvide pels hurtigt brænder ud og bliver overbelyst.

Billeder i ridehus

Det er vanskeligt at tage billeder i ridehus, da der sjældent er nok lys til at fange skarpe billeder af hesten i bevægelse.

Selvom det kan virke fristende, kan det ikke anbefales at du bruger blitz i ridehuset. Blitzen gør det sværere at fange et godt moment, og det kan samtidig forstyrre hesten.

Ved stævner og andre arrangementer kan blitzen påvirke hestens præstation, så her er blitz helt udelukket.

Vinkler

Ofte vil du opleve at få nogle rigtig flotte billeder, hvis du sætter dig på hug og tager billederne lidt nedefra. En god rettesnor er, at jorden som hesten befinder sig på, højst skal gå op til midt på benet af hesten, dog også nogle gange lavere.

Jo mere du bukker dig for hesten, jo højere kommer den til at se ud. Det kan du for eksempel bruge, når du fotograferer ponyer eller kortbenede heste. På den måde kan du snyde lidt og give dem lidt længere ben, end de har i virkeligheden.

Hestefotografering - Billeder taget lidt nedefra giver ofte det bedste resultat.

Momenter

Når der tages billeder af heste i bevægelse, er det vigtigt at udvælge de billeder, hvor hesten er så korrekt i sit bevægelsesmønster som muligt. Udvælg gerne billeder hvor der er en god op-ad-bakke-tendens, og hvor der ikke er iøjnefaldende taktfejl.

Det kan være en god idé at skyde en hel serie af hesten i bevægelse, så kan du senere udvælge de bedste momenter.

Heste, der er overbyggede bagtil eller heste med en lang ryg, kan være svære at fange i gode momenter, hvis de bliver fotograferet direkte fra siden. Ofte vil ryggen se endnu længere ud, eller den høje bagpart få hesten til at synes redet i en ukorrekt form.

Du kan derfor med fordel tage billedet skråt forfra. Selv en lille ændring af vinklen kan gøre en stor forskel.

For de lidt mere nørdede

  • Lukketid
    Sørg for at have en høj lukkertid når du fotograferer heste i bevægelse. Gerne minimum 1/500 sekunder.
  • Blænde
    Et lavt blændetal giver ofte en pæn, sløret baggrund. Dog skal du passe på med at blændetallet ikke bliver for lavt, så du ikke slører vigtige dele af motivet. Prøv dig frem med testskud.
  • Få motivet til at træde frem
    Få gerne ekvipagen til at holde en god afstand til nærmeste baggrund, evt. ved at ride ind over midterlinien. På denne måde kan du få ekvipagen til at træde frem fra en sløret baggrund.

Foto.dk hjælper vi dig med at få det bedste ud af dine billeder. Du er altid velkommen til at kontakte vores support på tlf. 60168178 eller på support@foto.dk.

Inspiration: Fotolærred

I denne artikel kan du blive inspireret til dit kommende fotolærred. Du finder et par gode fif og derefter ideer til, hvad du kan lave af motiver til dit lærred.

Et lærred er en skøn måde at bevare gode minder og lade dem blive en del af hverdagen. Strukturen i lærredet giver dine billeder liv og dybde.

Billedernes kvalitet

Du skal være opmærksom på, at dine billeder skal være i god kvalitet, når du vil bruge dem på et lærred, fordi billederne bliver forstørret meget i forhold til en almindelig billedfremkaldelse.

Her får du tre elementer af kvalitet, du skal være opmærksom på, når du tager billeder til et stort lærred.

  • Antal af megapixel: Pixel er de små firkanter som dit billede er lavet af. Grunden til, at der står mega foran, er fordi billeder i dag består af rigtig mange pixel og mega betyder en million.
    Så i stedet for at sige, at billedet består af 17 millioner pixel, så siger man 17 megapixel.
    Hvis dit billede består af for få pixel, så bliver dit billede trukket ud – det bliver pixelleret. Det betyder, at du kan se de firkanter, som dit billede består af.
  • Lyssætning: Det er vigtigt, at der er nok lys på dit billede. Du kan enten tage billedet udenfor, eller du kan sørge for, at der er nok lys, når du tager billedet.
    Det er lyset, der giver detaljerne i dine billeder.
  • Skarphed: Selvom billedet har masser af megapixel at arbejde med, og lyset er perfekt, kan dit billede sagtens være uskarpt.
    Du kan med fordel tage dit billede ind på din computer og zoome godt ind på det. På den måde kan du se de enkelte detaljer i dit billede og se, om de kan blæst op på et lærred.

Inspiration

Her får du en række ideer til, hvad du kan sætte på dit lærred:

  • Du kan lave et lærred med et billede af din have i fuld flor om sommeren. På den måde kan du trække sommerens glæder ud over hele året.
  • Et lærred med et billede af hjemmets seneste familiemedlem, hvor der står navn, fødselsdato, tidspunkt og vægt.
2015-02-15-2-blog-2
  • En collage med de bedste billeder af børnene, så du ikke behøver at få hele banden til at smile på samme tid.
  • Udsigten fra den seneste rejse om på den anden side af kloden.
  • Bryllupsbillede.
  • En collage med flere små lærreder.
IMG_00881

Vi håber, du er blevet inspireret til dit næste fotolærred.

God fornøjelse på Foto.dk

Inspiration: Hvad kan du bruge en plakat til

En plakat er ikke, hvad den har været!

Du kan nu lave din helt egen personlige plakat med oplevelser fra dit eget liv.

Førhen var det andre, der designede vores plakater. Den kunne for eksempel være med en solnedgang over havet, en idolplakat eller en rockerbaby på en stor harley.

Men solnedgangen på plakaten havde vi aldrig været i nærheden af. Idolplakaten var den, der var med i et tilfældigt blad, og babyen på Harleyen havde vi aldrig mødt.

Sådan er det ikke længere – du kan nu lave din helt egen personlige plakat med oplevelser fra dit eget liv

En plakat fra din rejse

Har du været en tur på safari og taget et fantastisk billede af en løve? Eller betalte du spidsen af et jetjager for at overnatte på etage nr. 40 med udsigt over storbyen og drømmer om at bevare mindet derfra?

Plakaten er ikke længere bare til pynt på din væg. Det er et kært minde om fantastiske oplevelser og oplæg til en snak med vennerne om jeres tur.

Din særligt udvalgte idolplakat

Internettet er fyldt med fantastiske billeder, som du frit kan bruge til at lave plakater af – så længe den hænger i et privat hjem. Om du er til Justin Bieber, Messi eller André Rieu, så er mulighederne mange.

Du kan for eksempel søge på google under billeder – husk at indstille størrelsen til “store” under søgeværktøjer i google.

På den måde kan du lave den idolplakat, du drømmer om.

Børnebilleder

Det kræver særlige pædagogiske evner at få børn til at se bare nogenlunde almindelige ud, når der skal tages billeder. Du kan derfor med fordel stille dit digitale kamera frem på hylden, så det er klar til at tage dit drømme billedet af dit barnebarn, der har spist sig halvt igennem jordbærbedet.

Eller du kan fange datterens flikflak henover stuegulvet, og sønnike der har fundet den højeste gren i klatretræet – kun for at drille mor.

Mulighederne er mange, og hverdagen er et skønt sted for inspiration til drømmeplakaten:

Lidt inspiration

  • Du kan lave en plakat med sommerens konfirmand.
  • Du kan lave en collage til bedsteforældrerne med hele flokken af børnebørn.
  • Dyr er ofte et rigtig godt motiv til en plakat, og børnene elsker at have en plakat på deres værelser med deres eget kæledyr.
  • Du kan også vælge at lave bordplanen til sommerens fest som en plakat.

Billedernes kvalitet

Lærredet er mere tilgiveligt overfor fejl på billedet.

Hvis du har et nyere digitalkamera hjemme, er billedkvaliteten så god, at du i mange tilfælde sagtens kan bruge dine egne billeder til plakater. Din iPhone tager fine billeder til de fleste andre fotoprodukter, men plakaterne kræver lidt ekstra af dine billeder.

Inden du får dit billede trykt som en plakat, er det en rigtig god idé at tage dit billede ind på din computer og zoome meget ind på det. Hvis billedet bliver uskarpt på computeren, bliver det uskarpt på plakaten.

Hvis du er særligt glad for dit billede, selvom det er uskarpt, kan vi anbefale, at du trykker det på et bomuldslærred med UV filter. På grund af strukturen i lærredet ses uskarphederne ikke så tydeligt.

God fornøjelse med at lave din helt egen personlige plakat.

Børnetegninger til fotobog taget med iPhone

Børnetegninger fortjener plads i din fotobog

Ideen til at fotografere mine børns tegninger opstod, da jeg tog mig selv i at smide en af de mange børnetegninger, vi bliver bombarderet med, i skraldespanden.

Den havde ligget på køkkenbordet et godt stykke tid, arkivskabet med børnetegninger var allerede fyldt til bristepunktet, ja, så må jeg jo indrømme at denne tegning for en kort stund lå og kiggede i skraldespanden.

Inspirationen

For at lette min dårlige samvittighed, blev tegningen fisket op af skraldespanden igen, og jeg besluttede mig for at tage et billede af den, før den blev smidt ud igen.

Til min store overraskelse, og til trods for meget ringe lysforhold ved køkkenbordet, blev resultatet rigtig godt. Så jeg fik hentet resten af alle ungernes børnetegninger i løbet af få minutter, og jeg begyndte at fotografere tegningerne med min iPhone.

Et gammelt hjerte af ler gjorde sig også forbavsende godt på billede.
(Se billedet med det røde hjerte)

IMG_1820
IMG_1827
IMG_1821
IMG_1844

Et øjebliksbillede fra børnenes liv

I processen gik det op for mig, at børnetegninger er øjebliksbilleder fra børnenes liv, præcis som hvis tegningerne var taget med et kamera.

Deres tegninger afspejlede deres store øjeblikke: da en ny lillebror kom til verden, en dejlig sommerdag, den dag de så kyllinger komme ud af æggene…

Børnenes tegninger fortjente helt klart deres egen og unikke fotobog – ligesom alle vores andre familiebilleder.

Her kan du se, hvordan min bog kom til at se ud:

Børnetegninger til fotobog taget med iPhone
Lav hurtigt og let en billig fotobog

Sådan gjorde jeg

  1. Jeg brugte min iPhone til at fotografere alle børnetegningerne med. Jeg brugte køkkenbordet som baggrund og det kunstige lys.
    Tip: Du kan gå udenfor og tage billederne i dagslys, det giver et endnu bedre resultat.
  2. Efterfølgende overførte jeg billederne af fra min iPhone til min computer
  3. Så uploadede jeg billederne til Foto.dk
  4. Valgte en kvadratisk fotobog
  5. Valgte de ønskede billeder til bogen ud fra de billeder, jeg havde overført (Så bliver de nemlig automatisk indsat i bogen)
  6. Til sidst tilføjede jeg tekstbokse på de enkelte billeder og skrev navnet på det barn, som havde lavet tegningen.
  7. Flyttede lidt på billederne i rammernes, så jeg fik essensen med i hvert billede.

Dine børnetegninger på det store lærred

Der findes mange produkter, som gør sig helt fantastisk med dine børns tegninger, og som ikke kræver så mange billeder som en fotobog. Du kan foreksempel lave en musemåtte, krus, puslespil eller en kalender med et eller flere billeder på.