Når du planlægger at lave en fotobog

Hvad kan du med fordel overveje, nå du planlægger at lave en fotobog?

Vi lytter til jer, og vi har her i denne artikel samlet en række gode ideer, som I har givet os.

Forslagene bygger både på de juhuu-oplevelser, som vi hører fra jer. Men vi giver også nogle gode råd til, hvordan du kan undgå de øv-oplevelser, vi til tider hører om.

God fornøjelse med læsningen.

Dine billeder

Du kan med fordel bruge det samme kamera til alle billederne i din fotobog. Hvis du bruger billeder fra forskellige kameraer, kan du opleve forskel i farvenuancerne.

Lyse billeder er helt klart bedst i en fotobog. Er billedet underbelyst, anbefaler vi, at du ikke bruger det. Når du ser billedet på din skærm, har du baggrundsbelysning, fordi skærmen lyser. Det har du ikke på et trykt billede. Det trykte billede bliver derfor lidt mørkere end det, du kan se på skærmen.

Det kan være en god idé, hvis du sorterer dine billeder på forhånd. Så du beslutter, hvilke billeder du gerne vil have med i bogen, inden du begynder at arbejde i vores designer. Det er lettere at se dine billeder i din egen computer, da vi viser små udgaver af dit billede i vores designer. Det gør vi for at få systemet til at arbejde hurtigere, da store billeder er meget tunge at køre online. Når dine fotoprodukter bliver sendt i tryk, er det selvfølgelig med de store billeder, som du har lagt ind i systemet.

Dine motiver

Du skal overveje, om din bog skal være som en gave til andre, eller om den er til dig selv som et minde. Det kan have betydning for, hvor meget du gerne vil forklare i bogen. Du kan vælge at sætte tekster ind på hver side. Det kan for eksempel være som overskrifter, morsomme citater eller en længere forklaring.

Alt efter hvilket indtryk du gerne vil have, at bogen skal give, kan du overveje, om billederne skal udtrykke en historie eller et forløb. Skal billederne sorteres efter begivenheder, personer, årstal, eller noget helt andet.

Du kan også overveje, om de skal være som en collage – et stemningsudtryk. Vi ser for eksempel rigtig mange flotte bryllupsbøger, som er tænkt som et sanseindtryk: Billederne af ringene, hestevognen, den klare blå himmel, bruden i fuld glædesudbrud…

Hvis du har et flot landskabsbillede, kan det være  effektfuldt at bruge det som panoramabillede. Dit billede fylder hele siden hen over midten på bogen. Der kommer et lille knæk midt på billedet, så essensen af billedet skal ikke være lige der.

Billederne skal selvfølgelig være af en relativ høj opløsning, afhængig af hvor stor bogen er.

Hvis du inde i bogen arbejder med mange små billeder på en side, som ved en collage, behøver dine billeder ikke nær så høj opløsning. Men de skal stadig være skarpe.

Praktiske overvejelser

Du skal vælge, hvilket omslag din bog skal have. Hardcoverbogen giver et meget solidt udtryk, og du kan for eksempel sætte en titel på ryggen, så du kan se den, når bogen står på hylden ved siden af de andre bøger. Hardcoveromslaget gør bogen meget slidstærk, og dine billeder på forsiden får en glansfyldt overflade.

Softcoverbogen er i samme gode kvalitet som hardcover. Bogen er lidt lettere at tage med, og bogen bliver liggende åben, når børnene bladrer i den. Begge typer bøger bliver coated, så de er modstandsdygtig overfor skidt og snavs. Afhængig af hvilket bog-format du vælger, kan du også vælge at lave bogen som et fotohæfte eller lave den med lærredsindbinding.

Du kan designe din fotobog i vores gratis bestillingssoftware eller via vores App.
Når du designer din fotobog har du følgende muligheder:

God fornøjelse med din fotobog på Foto.dk.