I denne artikel har vi samlet vores bedste råd om at lave en fotoplakat.
Først skal du overveje, om du vil lave en collage eller ét stort billede.
Collagen har den fordel, at du kan samle flere forskellige stemninger på én plakat. Det kan være de mange ansigtsudtryk dit barn har. Det kan være dit kæledyr i spring, i bad, i sele, i fart, i søvn og som lille. Eller du kan samle de bedste billeder af hele flokken af børnebørn.
Hvis du vælger en collage, vil vi anbefale dig, at du bruger det samme kamera til alle billederne.
Et stort billede giver et mere enkelt udtryk. Storesøster der stolt viser lillesøster frem, springrytteren der kæmper sig over en forhindring eller et view fra familiens road trip gennem Grand Canyon.

Krav til kamera
Hvis du vælger, at du vil lave en kæmpe plakat med ét stort billede, er det en god idé at se dit kameraudstyr godt igennem. Et nyere spejlrefleks digitalkamera, som er indstillet rigtigt og med rigtig godt lys, kan sagtens bruges til at tage rigtig gode fotografier til kæmpe plakater med.
Som du kan se, kan du godt bruge din iPhone til de små plakater. Men til gengæld skal du være mere opmærksom, hvis du gerne vil lave en af de helt store plakater.
Mål (bredde x højde) | Betegnelse | Min. megapixel |
21 x 30 cm | A4 | 1 MP |
30 x 42 cm | A3 | 2 MP |
42 x 60 cm | A2 | 4 MP |
50 x 70 cm | B2 | 5,5 MP |
60 x 84 cm | A1 | 7,8 MP |
70 x 100 cm | B1 | 11 MP |
84 x 120 cm | A0 | 15,5 MP |
100 x 141 cm | B0 | 22 MP |
Du kan vælge at få taget dine billeder hos en professionel fotograf. Du skal huske at sige, at billederne er til en plakat, så fotografen kan tage hensyn til det. Hos fotografen kan du være sikker på, at lyssætningen er i orden, og kameraudstyret er helt i top.
Dekorationer
Inde i vores designer har du et hav af dekorationsmuligheder. Vi har lagt en række cliparts derind, som du kan lade sig inspirere af. Du kan sætte rammer på dine billeder i en collage, finde en smuk blomst som passer til dit billede eller lave udtoninger på dine billeder.
Du kan frit prøve de forskellige cliparts på dit billede i designeren. Hvis du tilføjer et element, som du alligevel ikke bryder dig om, kan du altid fjerne det igen.
Afsluttende kommentar

Vi håber, du er blevet inspireret til din næste plakat.
God fornøjelse på Foto.dk.