Inspiration: Fotolærred

I denne artikel kan du blive inspireret til dit kommende fotolærred. Du finder et par gode fif og derefter ideer til, hvad du kan lave af motiver til dit lærred.

Et lærred er en skøn måde at bevare gode minder og lade dem blive en del af hverdagen. Strukturen i lærredet giver dine billeder liv og dybde.

Billedernes kvalitet

Du skal være opmærksom på, at dine billeder skal være i god kvalitet, når du vil bruge dem på et lærred, fordi billederne bliver forstørret meget i forhold til en almindelig billedfremkaldelse.

Her får du tre elementer af kvalitet, du skal være opmærksom på, når du tager billeder til et stort lærred.

  • Antal af megapixel: Pixel er de små firkanter som dit billede er lavet af. Grunden til, at der står mega foran, er fordi billeder i dag består af rigtig mange pixel og mega betyder en million.
    Så i stedet for at sige, at billedet består af 17 millioner pixel, så siger man 17 megapixel.
    Hvis dit billede består af for få pixel, så bliver dit billede trukket ud – det bliver pixelleret. Det betyder, at du kan se de firkanter, som dit billede består af.
  • Lyssætning: Det er vigtigt, at der er nok lys på dit billede. Du kan enten tage billedet udenfor, eller du kan sørge for, at der er nok lys, når du tager billedet.
    Det er lyset, der giver detaljerne i dine billeder.
  • Skarphed: Selvom billedet har masser af megapixel at arbejde med, og lyset er perfekt, kan dit billede sagtens være uskarpt.
    Du kan med fordel tage dit billede ind på din computer og zoome godt ind på det. På den måde kan du se de enkelte detaljer i dit billede og se, om de kan blæst op på et lærred.

Inspiration

Her får du en række ideer til, hvad du kan sætte på dit lærred:

  • Du kan lave et lærred med et billede af din have i fuld flor om sommeren. På den måde kan du trække sommerens glæder ud over hele året.
  • Et lærred med et billede af hjemmets seneste familiemedlem, hvor der står navn, fødselsdato, tidspunkt og vægt.
2015-02-15-2-blog-2
  • En collage med de bedste billeder af børnene, så du ikke behøver at få hele banden til at smile på samme tid.
  • Udsigten fra den seneste rejse om på den anden side af kloden.
  • Bryllupsbillede.
  • En collage med flere små lærreder.
IMG_00881

Vi håber, du er blevet inspireret til dit næste fotolærred.

God fornøjelse på Foto.dk

Når du planlægger at lave et fotolærred

Hvis du planlægger at lave et fotolærred, kan du læse med i denne artikel, hvor vi giver dig vores bedste råd til et godt resultat.

Kameraudstyr

Det er en god idé at have godt styr på dit kameragrej, inden du begynder at fotograferer. Du får utrolig meget forærende til dit billede, hvis du kender dit kamera godt, og ved hvordan de enkelte funktioner virker, og hvad de betyder for dit motiv.

Nogle af de ting, du kan se igennem, er:

  • Hvor mange megapixel har dit kamera?
  • Hvordan indstiller du lysfølsomheden?
  • Hvad kan du med dit spejlreflekskamera, i forhold til det kameraet du har i din telefon?
  • Har du noget særligt lysudstyr, eller kan du tage billedet udenfor?
  • Har du en særlig linse, og hvad betyder den for dit billede?
  • Kan dit kamera tage mange billeder hurtigt efter hinanden?

Megapixel

Megapixel henviser til, hvor mange firkanter dit billede er skabt af. En pixel er en firkant.Hvis der er 1000 pixels på den ene led og 1000 pixel på den anden led, har dit billede 1.000.000 pixel = 1 megapixel.

I skemaet her kan du se, hvor mange megapixel dine billeder skal have, for at de passer til de enkelte lærredsstørrelser.

Mål (bredde x højde) Min. megapixel
20 x 30 cm 1,4 MP
30 x 30 cm 1,9 MP
30 x 40 cm 2,4 MP
40 x 40 cm 3,1 MP
40 x 60 cm 4,5 MP
50 x 50 cm 4,7 MP
60 x 60 cm 6,5 MP
60 x 80 cm 8,6 MP
80 x 80 cm 11,2 MP
80 x 100 cm 13,8 MP
På billedet her kan du se en pixelering af et fotografi. Du kan ikke se de små firkanter på billedet, så længe det er i en lille størrelse. Men når det bliver trykt på et stort lærred eller plakat, kan man se de enkelte pixels.

Plads omkring motivet

Når du laver et lærred, er det rigtig godt at have ekstra plads omkring dit motiv, så du har noget af billedet, du kan bukke rundt om trækanten på dit lærred.

Hvis du får en fotograf til at tage billederne, er det en god idé, hvis du siger til fotografen, at billedet er til et lærred. Så kan fotografen sørge for at lave ekstra plads omkring motivet.

Det gyldne snit

Det gyldne snit kaldes det guddommelige snit.

På billedet til venstre kan du se, hvordan det gyldne snit skaber harmoni og symmetri i billedet.

De fleste kameraer har i dag en funktion, hvor du kan slå et filter til, der viser det gyldne snit.

Påsætning af lærred

I monteringen på trærammen kan dit billede blive forskudt en lille smule. Det betyder, at du ikke kan sætte dine billeder helt ud til kanten af lærredet, da dine billeder da risikerer at blive bukket rundt om trærammen.

Et sidste lille fif: Det er altid en god idé at undersøge dit billede på din computer. Du kan zoome ind på det og se, om dit billede bliver pixeleret, er skarpt og om lyset er godt i den størrelse, som du gerne vil trykke.

Vi håber, du er blevet inspireret til nye billeder, som du kan sætte på et lærred.

God fornøjelse på Foto.dk

Børnetegninger til fotobog taget med iPhone

Børnetegninger fortjener plads i din fotobog

Ideen til at fotografere mine børns tegninger opstod, da jeg tog mig selv i at smide en af de mange børnetegninger, vi bliver bombarderet med, i skraldespanden.

Den havde ligget på køkkenbordet et godt stykke tid, arkivskabet med børnetegninger var allerede fyldt til bristepunktet, ja, så må jeg jo indrømme at denne tegning for en kort stund lå og kiggede i skraldespanden.

Inspirationen

For at lette min dårlige samvittighed, blev tegningen fisket op af skraldespanden igen, og jeg besluttede mig for at tage et billede af den, før den blev smidt ud igen.

Til min store overraskelse, og til trods for meget ringe lysforhold ved køkkenbordet, blev resultatet rigtig godt. Så jeg fik hentet resten af alle ungernes børnetegninger i løbet af få minutter, og jeg begyndte at fotografere tegningerne med min iPhone.

Et gammelt hjerte af ler gjorde sig også forbavsende godt på billede.
(Se billedet med det røde hjerte)

IMG_1820
IMG_1827
IMG_1821
IMG_1844

Et øjebliksbillede fra børnenes liv

I processen gik det op for mig, at børnetegninger er øjebliksbilleder fra børnenes liv, præcis som hvis tegningerne var taget med et kamera.

Deres tegninger afspejlede deres store øjeblikke: da en ny lillebror kom til verden, en dejlig sommerdag, den dag de så kyllinger komme ud af æggene…

Børnenes tegninger fortjente helt klart deres egen og unikke fotobog – ligesom alle vores andre familiebilleder.

Her kan du se, hvordan min bog kom til at se ud:

Børnetegninger til fotobog taget med iPhone
Lav hurtigt og let en billig fotobog

Sådan gjorde jeg

  1. Jeg brugte min iPhone til at fotografere alle børnetegningerne med. Jeg brugte køkkenbordet som baggrund og det kunstige lys.
    Tip: Du kan gå udenfor og tage billederne i dagslys, det giver et endnu bedre resultat.
  2. Efterfølgende overførte jeg billederne af fra min iPhone til min computer
  3. Så uploadede jeg billederne til Foto.dk
  4. Valgte en kvadratisk fotobog
  5. Valgte de ønskede billeder til bogen ud fra de billeder, jeg havde overført (Så bliver de nemlig automatisk indsat i bogen)
  6. Til sidst tilføjede jeg tekstbokse på de enkelte billeder og skrev navnet på det barn, som havde lavet tegningen.
  7. Flyttede lidt på billederne i rammernes, så jeg fik essensen med i hvert billede.

Dine børnetegninger på det store lærred

Der findes mange produkter, som gør sig helt fantastisk med dine børns tegninger, og som ikke kræver så mange billeder som en fotobog. Du kan foreksempel lave en musemåtte, krus, puslespil eller en kalender med et eller flere billeder på.